Holbæk kirkes historie

Hvornår Holbæk kirkes del er opført vides ikke, men vi skal helt sikkert tilbage til 12. århundrede

Døbefonden

Inde i kirken må vi beundre døbfonden, kirkens ældste stykke inventar. Den er udført af den berømte stenhugger Horder, let kendelig på tovsnoningen i kanten. Himlen over døbefonden og den skønne altertavle er skåret af billedskærer Henrik Alversen, København og opstillet i 1682, bekostet af fru Birthe Skeel, Holbækgård, hr. Niels Rosenkrantz`enke

Altertavlen

På altertavlen ses I midten nadveren derunder fodtvætningen, over midterbilledet korsfæstelsen, øverst den sejrende Kristus og på siderne  de fire evangelister som statuetter.

Orglet

Orglet er bygget af Jysk Orgelbyggeri i 1978 til, til afløsning af det gamle Zachariasenorgel. Det har 1 manual med 6 stemmer og pedal med en stemme.

Herskabsstolene

De ejendommelige gavle på herskabsstolene med adelige våben og portrætter er fra omkring 1600, menes udført af billedskærer Mikkel van Groningen, Hornslet.

Kistepladerne

En del kisteplader med inskription og beslag fra kisterne i gravkammeret er ophængt i koret. Gravkammeret er tomt. De her nedsatte er nu begravet lige syd for kirkemuren. Bemærk kistepladerne med inskription fra Mourits Stygge`s sønner, Hans Stygge og Peder Stygge, der døde 12 og 25 år gamle 1 1593 og 1612. Under hvilke omstændigheder de døde fremgår af teksten på pladerne. Med disse to unge sønner uddøde slægten Stygge fra Holbækgård.

Prædikestolen

Prædikestolen har sin egen historie. Den blev oprindeligt på Christian IV`s foranledning udført til Holmens kirke i København og bærer årstallet 1642. Senere, da Holmens kirke fik nyt inventar, blev den nedtaget. Hr. Niels Rosenkrantz erhvervede den og fik den opstillet i Holbæk kirke, hvor den tager sig vældig godt ud. Prædikestolens himmel bærer Christian d. IV?s navnetræk. Billederne på prædikestolen skal være af stor kunstnerisk karat.

Det skal nævnes, at de 5 fritstående figurer i kirken, Kristus (salvator=frelser) og de 4 evangelister, ikke står på deres oprindelige plads. De hører hjemme på et gitterværk af træ, der var anbragt tværs over koret. Gitterværket er forsvundet, men figurerne er bevaret.


Klokken i Holbæk Kirke slog en revne

Artikel i Lokalavisen september 2013.

700 år gammel kirkeklokke har slået en revne og kan ikke ringe

I to-tre uger har borgerne i Holbæk fået solen ringet op og ned af en klokke på en stak, der står på jorden. Kirkens 700-årige kirkeklokke er nemlig revnet.

For usikkert at reparere

Menighedsrådet har konsulteret organist og klokkenist Per Rasmus Møller, Ryomgård, der er kirkeministeriets klokkekonsulent. Og efter at have fået udmålt fordele og ulemper ved henholdsvis at reparere den gamle klokke og indkøbe en ny, faldt valget på det sidste. Det var for usikkert,hvor længe reparationen vil holde.

"Vi kunne risikere, at den ville revne igen. Desuden skulle vi over til manuel ringning, og det er jo lissom ikke den vej det går", siger Karin Skouboe, formand for menighedsrådet. Menighedsrådet vil søge Mærsk McKinney Møller-fonden om penge til den nye klokke. Karin Skouboe oplyser, at den gamle ikke bliver kasseret, men vil få en plads udenfor kirken, sandsynligvis ved våbenhuset.

Ringede i 700 år

Per Rasmus Møller fortæller, at klokken i Holbæk Kirke er en meget gammel klokke. Det der skulle tale for at reparere den, kunne være at den stammer fra 1300-tallet og således har været med til mange begivenheder i sognet. Den har desuden været i funktion helt tilbage i den katolske tid, da klokken ringede til bøn syv gange om dagen.

Omvendt er det usikkert, hvor længe en reparation vil holde. Revnen skyldes sandsynligvis det automatiske ringeanlæg, der blev installeret for 35 år siden.

"Vi har set at andre klokker også er revnet efter et lignende åremål med automatisk ringning. Maskinen kan jo ikke tænke, og hvis der kommer én eller anden fejl, vil maskinen alligevel fortsætte. Ved manuel ringning, kan man standse ringningen og undersøge hvad der er galt", forklarer Per Rasmus Møller. Han oplyser, at der indenfor de seneste ti år er revnet ialt ni gamle klokker i Danmark. Af dem er de syv revnet på grund af det automatiske ringeanlæg.