Kalkmalerierne

Estruplund kirke er kendt for sine kalkmalerier, og når vi træder ind i kirken, er det denne "billedbibel", der fanger vor opmærksomhed.
Kalkmalerierne er malet omkring år 1500, og ifølge en indskrift på triumfmuren er de blevet forbedrede i 1542.

I århundrede har de været kalket over, og netop derfor har de holdt sig så godt. I 1899 blev de opdaget, men atter kalket over, og først i forbindelse med kirkens restaurering i 1953-55 blev kalkmalerierne fremdraget igen. Disse billeder var, da de blev malet, befolkningens eneste skriftlige oplysning. De skulle tjene til at fastholde i erindringen de bibelske beretninger, som præsten fortalte.

Det er først og fremmest Jesu lidelse, død og opstandelse kalkmalerierne fortæller. - Lad os følge denne beretning.
Den tager sin begyndelse i kirkeskibets vestre ende og fortælles langs hele nordsiden: På væggen mod nord lige før tårnrummet, hvor orglet står, ser vi Judas forråde jesus med et kys. Til højre herfor er Jesus stillet for retten, vel for ypperstepræsten Kaifas.
Ovenover, på kappen (hvælvingens ene fjerdedel), tornekrones og spottes jesus.

Går vi mod øst til den næste hvælvings nordkappe, ser vi Jesus for Pontius Pilatus, som vasker sine hænder.
I næste nordkappe bærer jesus sit kors til Golgata, og på den næste hænger han på korset. Beretningen fortsættter på triumfmuren:
Maria sidder med sin døde søn, også gravlæggelsen er afbilledet. Triumfmurens billeder er kun delvis bevarede.

Man kunne forvente, at beretningen fortsatte på sydkappen i det samme hvælv med et billede, som skulle forestille Jesu opstandelse. Der er imidlertid intet bevaret på denne kappe ( over prædikestolen) - og hvordan skulle man egentlig også kunne skildre Jesu opvækkelse fra de døde ved hjælp af en enkelt tegning?
Den gamle, ukendte kunstner lader tilsyneladende pladsen stå tom. Billedet kan dog også være gået til grunde, da man satte prædikestolens himmel op. Men det er helt klart, at vi her skulle have et opstandelsesmotiv.
Det understreges også af, at vi i denne hvælving finder to billeder, som illustrerer henholdsvis Jesu lidelse og opstandelse med motiver fra Det gamle Testamente:
At Jesus bar alverdens synd, siges med vestkappens billede af Samson, der bærer Gazas porte på sine skuldre.
Opstandelsen illustreres på østkappen, hvor vi ser profeten Jonas stige ud af hvalfiskens gab og op på det tørre land.
Et træ og en ræv viser, at det er tørt land; men ellers har det ingen betydning. denne hvælving lige før koret er således særdeles væsentlig betydningsmæssigt, svarende til dens centrale plads i kirken.

Fortsætter vi vor vandring tilbage gennem kikrkeskibet, ser vi på sydkappen i den næste hvælving følgerne af Jesu opstandelse:
Dødsriget åbner sit gab, og Adam og Eva går som de første ud til det nye liv, hvor dødens magt er brudt. Der står røg og flammer ud fra helvedes borg som tegn på, at helvede ikke magtede at holde vor Herre fangen, men selv blev ødelagt derved.

I den næste hvælvings sydkappe ser vi kvinderne ved graven påskemorgen.
Den tomme grav og englenes ord gjorde blot kvinderne endnu mere forvirrede og forfærdede. Det var først, da Jesus selv viste sig for dem og lyste sin fred over dem, at de tog påskebudskabet til sig i tro. På den næste sydkappe er Maria Magdalenes møde med den opstandne Jesus skildret. Hun er kommet ud til graven med sin salvekrukke for at balsamere Jesu lig. Maria finder imidlertid ikke den døde Jesus, men han viser sig lyslevende for hende, uden at hun genkender ham. Hun tror, det er en havemand (på billedet markeret ved, at Jesus har en spade med sig). Da Jesus kalder Maria ved navn, genkender hun ham og tror.

Efter gennemgangen af Jesu lidelse, død og opstandelse kan vi standse ved de kæmpemæssige figurer i tårnrummet. På vestvæggen er Josva afbildet. På nordvæggen ser vi en anden kæmpe med en korsfane, det er muligvis Holger Danske.
En tredje helt har helt sikkert været afbildet på sydvæggen, men ham er der intet tilbage af.
På buen ved tårnrummet ses en mand med en stor hat, det er måske apostelen Jakob (pilgrimshelgenen).

På nordvæggen (under de billeder, vi begyndte ved) er malet to groteske billeder:
En lille drille-djævel skider i den mad, som en kone er ved at tilberede, men på det næste billede jager hun ham resolut ud af køkkenet.

På samme hvælvings vestkappe ser vi Noah kigge ud af arken.
På østkappen ses to ukendte krigere.

Fortsætter vi videre op mod alteret, ser vi på vestkappe i den næste hvælving Kain myrde sin bror Abel; og vi ser Jakob drømme med hovedet hvilende på en sten.
På østkappen uddrivelsen af Paradiset.

I den næste hvælving er mod vest afbildet David med slyngen og Goliat i fuld rustning, og mod øst syndefaldet.

Over alteret ser vi Kristus trone som verdensdommeren. Med liljen ved sin højre hånd skænker han nåde til de frelste, og med sværdet ved den venstre hånd sender han de fortabte bort.  En tekst forkynder:
"Alle ting synes forfængelige, men Guds ord bliver evigt".

Ved sydvinduet i koret ses en helgen og på nordvæggen Moses med lovens tavler.

Dette billede af Kristus er naturlivis kirkens mest centrale kalkmaleri. Det var i ældre tid den væsentlige udsmykning ved alteret og fortalte:

"Kristus er i verden, og ved nadveren har vi fællesskab med ham. Det er den himmelske majestæt, som møder sit folk".

"Kristus på sin kongestol strålende som livets sol", hed det i en gammel salme.
 Det lille vindue under den tronende Kristus skal netop minde os om, at Kristus er livets lys.

Del dette:

Alter

Om formiddagen kan solen kaste sine stråler ind gennem dette vindue ind over alterbordet med det enkle krucifiks.
Krusifikset og glasmosaikruden er udført i 1968 af billedhuggeren Gunnar Hansen.

Den renæssance-altertavle (fra omkring 1600, men med et nyere maleri) der hænger i våbenhuset, var alterprydelse, indtil kalkmalerierne blev fremdraget.

Prædikestol

Den enkle prædikestol i renset eg med snoede søjler bærer årstallet 1663.

Døbefonten

Den romanske døbefont af granit har en smuk tovsnoning på kummen.
Dåbsfadet er fra ca. 1575, og motivet er Marias Bebudelse.

Våbenhus, klokker

Våbenhuset har oprindeligt været i to stokværk. Bomhullerne til gulvet i det nu sløjfede andet stokværk ses endnu.

Kirken har 2 klokker, hvoraf den ene er meget gammel. Den er fra slutningen af det 13. århundrede og bærer indskriften " Hellig Marias klokke".
Det ældste af kirken er opført omkring år 1200. Det drejer sig om koret med apsis og den østligste del af skibet, der er bygget af teglsten i senromansk tid.

På koret og på skibets nordside er under gesimsen bevaret en rundbuefrise. I sengotisk tid forlængedes skibet mod vest, og de anseelige tilbygninger, tårn og våbenhus, blev føjet til.

Estruplund kirke er en rigtig idyllisk beliggende kirke, med mange flotte kalkmalerier.
Kirken ligger lige ved siden af Estruplund gods.